FØLSKUE I REGION 3 PÅ STUTTERI ASK
Følskuet afholdes på Stutteri Ask lørdag d. 14. august 2021
Arrangementet afvikles indendørs.
Følskuet er for spring- og dressurbetonede føl. Er din hoppe ikke kåret og har den føl ved siden, da kan den fremstilles til eksteriørkåring sammen med følbedømmelsen.
Ved fremstillingen skridter du ind foran dommeren med din hoppe iført trense og føllet i show grime og træktov. Føllet stilles op foran dommerene. Når dommerne giver besked slipper du føllet og hoppen løs. Erfarne piskefører leder hoppe og føl rundt i ridehallen. Når dommeren har sagt tak, skal du fange hoppe og føl og skridte ud af banen. Når alle føl i dit hold har været vist løse - kommer holdet ind samlet, hvor hoppe og føl skridter på ring. Føllet får en beskrivelse. Bliver dit føl udtaget til finalen, skal det vises igen senere på dagen.
Den skriftlige lineær bedømmelse fremsendes på mail til den registrerede hesteejer.
Sidste tilmelding er d. 1. august på KLUBMODUL
Sidste tilmelding for bestiling af boks. Boksbestillingen finder du på StutteriAsk.dk under arrangementer.